Tv-Lov 

 

  Startside

 

 

Frit TV-valg kan blive dyrere for mange beboere

mandag, den 25. april 2016

En ny lovændring skal gøre det frit for de enkelte lejere at vælge tv-udbyder. Men alt tyder på, at det kan blive dyrere for mange beboere, med mindre de kan klare sig uden tv eller med kun få tv-kanaler.

Lovændringen, der endnu ikke er færdigbehandlet, handler primært om at øge lejernes frihed til selv at bestemme valg af tv-programpakke og dermed stå uden for de tv-pakker som boligselskaberne tilbyder. En lovændring kan derfor gøre det sværere for Boligselskaberne at forhandle gode priser og storkøbsaftaler hjem med tv-udbyderne, da man vil have et mindre potentielt kundegrundlag at byde ind med i forhandlingerne.

Både besparelser og prisstigninger at hente
Lovændringen forventes samlet set, at kunne spare landets lejere for 68 millioner kroner om året, viser en undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Men besparelsen vil kun komme de lejere til gode, der enten fravælger tv-signalet helt eller kan klare sig med meget få kanaler. Det drejer sig om godt 15 % af lejerne.

Det forventes at 66 % vil fortsætte med en fælles tv-løsning, til en lidt højere pris – gennemsnitligt 7 kroner pr husstand. Prisstigningen skyldes at betalingen skal fordeles på færre husstande, hvis nogle lejere vælger at stå udenfor fællesløsningen.

19 % forventes at overgå til individuelle pakkeløsninger, hvilket vil give en gennemsnitlig prisstigning på 37 kroner pr husstand.

Se beregningen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen her:
Prisaendring Ved Frit Antennevalg

Kilde: Incentive

Fremtiden er uvis
Hvis lovændringen vedtages uden større ændringer, vil det variere meget, hvordan det påvirker de forskellige boligselskaber. Nogle Boligselskaber vil have særaftaler omkring betaling for kabler, der stadig vil være gældende og andre vil have længerevarende kontrakter med gamle udbydere, som betyder at lovændringen først vil træde i kraft, når disse udløber.

Samtidig har konkurrence og forbrugerstyrelsens rapport udelukkende taget udgangspunkt i den nuværende konkurrencesituation. Det må formodes at konkurrencesituationen vil intensiveres, når valget af tv-udbydere gives frit og det vil almindeligvis betyde lavere priser på længere sigt.


Du kan læse mere om det frie tv-valg her:
Fra BL – Danmarks Almene Boliger

 

Frit valg af tv-distributør m.v.

 (Feb. I) Ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger.

Lovforslaget har til formål at give borgerne bedre mulighed for at vælge den distributør, der kan tilbyde de bedste kanaler til husstandens behov, samtidig med at konkurrencen på markedet for tv-distribution vil blive øget.

Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en vækstpakke mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre)

,Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra juni 2014.

Loven er spil for galleriet og en fis i en hornlygte!

Hvordan skulle det give større valgfrihed til beboere i almene boliger, og langtfra give besparelser og billigere priser!? I Ellemarken er der på Tv siden indført den størst mulige fleksibilitet der overhovedet kan være i en almen bolig.

For det er da helt klart at jo flere man er til at købe ind jo billigere får man varen!

Omkring konkurrence, tror man at en udbyder med respekt for sig selv, trækker et enkelt kabel ind et alment boligbyggeri, fordi en lejer ovre i nr. 181 på Gymnasievej vil have Fibia som udbyder?

Men lad os antage at der en del der vil have Fibia, nogle Stofa, andre Yousee eller Boxer. Kan det så lade sig gøre, bliver der større valgfrihed og bliver det billigere? Der skal jo gives tilladelse hvis f.eks. hvis man vil trække kabler udvendig, der vil sandsynligvis ikke blive givet tilladelse, ligesom man heller ikke må have sin parabol hængende ud over altanen.

I dag kan man i Ellemarken få grundpakken for kr. 130,-, men individuelt kr. 219,-. Man kan så vælge 10 eller 20 valgfrie kanaler for et tillæg på henholdsvis kr. 180,- (samlet kr. 310,-) eller kr. 230,- (Samlet kr. 360,-).

Man kan spekulerer i mange ting, men en ting er sikkert det bliver ikke billigere! F.eks. dem som i øjeblikket hævder de er billigst "Boxer", der koster en pakke som den man i Ellemarken kan få til kr. 310,-, hos Boxer vil den koste kr. 467,- uden tillæg og gebyrer i øjeblikket!

Men det nemmeste og måske billigste vil være selv at gå på jagt og se hvor meget ens penge er værd, på Tv markedet får man ikke meget for kr. 100,-.

 

God fornøjelse.

[Startside] [Billed Tour] [Foreningsliv] [Drøvlen] [Mail & Kontakter] [Byggeinfo] [Fibernet] [Tv-Lov] [Informationer]

Webmaster i_b@webspeed.dk
Copyright © 2014 Ivan Bruus-Jensen
Senest opdateret: 10. marts 2017